Unilogin og Office 365 – automatisk oprettelse, opdatering og sletning af brugere
Med OpenSSO holder I Office 365 opdateret ud fra STILs Brugerportal, så it-ansvarlige på skoler og i kommuner slipper for at oprette og rydde op i elever og medarbejdere i hånden.
Fra Brugerportalen til Office 365 uden manuelt arbejde
Hver gang der kommer nye elever, nye medarbejdere eller nye klasser, skal de også findes i Office 365 - med det rigtige brugernavn, de rigtige oplysninger og den rigtige licens. OpenSSO henter institutionens personer fra STILs Brugerportal (Unilogin SkoleGrunddata via BPI-webservices) og sørger for, at jeres Microsoft 365-tenant afspejler dem.
Fra Brugerportalen hentes fornavn, mellemnavn, efternavn, klassetrin og Unilogin-brugernavn, og om personen er elev eller medarbejder. Ud fra det oprettes, opdateres og slettes brugerne i Office 365, så I ikke selv skal vedligeholde to lister.
Det sker der med elever og medarbejdere
Automatisk oprettelse
Findes en person i Brugerportalen, men endnu ikke i OpenSSO, oprettes vedkommende som bruger i Office 365 med Unilogin-brugernavnet som brugernavn på jeres domæne og den licens, I har valgt til elever eller medarbejdere.
Automatisk opdatering
OpenSSO husker, hvordan hver person så ud ved sidste hentning. Er oplysningerne ændret i Brugerportalen, opdateres brugeren i Office 365. Er de uændrede, sker der ingenting.
Automatisk sletning
OpenSSO henter altid hele det aktuelle udtræk. En person, der ikke længere findes i Brugerportalen, opdages ved fraværet og slettes i Office 365. Lykkes sletningen ikke første gang, forsøges den igen ved næste synkronisering.
Licenstildeling
Elever og medarbejdere kan have hver sin Office 365-licens. Den tildeles automatisk ved oprettelsen, så ingen skal ind og klikke licenser på i Microsoft 365 admin center.
Sådan forbindes Office 365
Forbindelsen til Office 365 går gennem jeres egen app-registrering i Azure AD. I angiver tenant-id, klient-id og klienthemmelighed, jeres brugernavnsdomæne og licensernes navne (skuPartNumber, som I finder i Microsoft 365 admin center). OpenSSO validerer forbindelsen, før den tages i brug.
I kan vælge, at forbindelsen kun omfatter elever, kun medarbejdere eller begge. Det er praktisk, hvis medarbejdere administreres på anden vis, eller hvis I bruger både Office 365 og Google Workspace i samme institution.
Google Workspace i stedet · Synkronisering fra Brugerportalen generelt
Overblik, sporbarhed og sikkerhed
Synkroniseringen startes med ét klik i OpenSSO. Bagefter kan I følge hele kæden: hvad der blev hentet i Brugerportalen, hvilken beslutning det førte til, og hvordan kaldet til Office 365 gik. Det gør det nemt at forklare og rette, hvis en enkelt bruger driller.
Personnavne og klassetrin gemmes først, når institutionen har givet GDPR-samtykke. Login til OpenSSO kræver totrinsgodkendelse og understøtter passkeys, og adgangen er rollebaseret. Driften foregår hos Hetzner i Tyskland og Finland, og al kommunikation er krypteret. Læs mere under sikkerhed og drift.
Opstart
Opstarten består af få trin: vi opretter institutionen, I underskriver databehandleraftalen i OpenSSO, og en medarbejder med MitID Erhverv godkender OpenSSOs adgang til Brugerportalen på tilslutning.stil.dk. Derefter forbinder I Office 365 og starter den første synkronisering.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad gør OpenSSO mellem Unilogin og Office 365?
OpenSSO henter elever og medarbejdere fra STILs Brugerportal og opretter, opdaterer og sletter tilsvarende brugere i jeres Office 365. Licenser tildeles automatisk ud fra, om personen er elev eller medarbejder.
Hvad bliver brugernavnet i Office 365?
Brugernavnet bygges af personens Unilogin-brugernavn efterfulgt af det domæne, I har angivet ved forbindelsen til Office 365.
Hvad sker der, når en elev eller medarbejder forlader institutionen?
Personen forsvinder fra udtrækket fra Brugerportalen. Ved næste synkronisering opdager OpenSSO det og sletter brugeren i Office 365. Hele forløbet kan efterfølgende ses i historikken.
Kan vi nøjes med at synkronisere elever eller medarbejdere?
Ja. Forbindelsen kan sættes til kun elever, kun medarbejdere eller begge dele, og hver gruppe kan have sin egen licens.
Hvad skal vi selv have på plads?
I skal have en Office 365-tenant med en app-registrering til OpenSSO, og en medarbejder med MitID Erhverv skal godkende OpenSSOs adgang til jeres data i Brugerportalen hos STIL.
Hvad koster det?
Prisen er en tilslutningsafgift fra 15.000 kr. pr. institution og en løbende licens fra 150 kr. pr. måned pr. institution, ekskl. moms. Se prissiden for de fulde betingelser.
Klar til at komme i gang?
Fortæl os lidt om jeres institution, så aftaler vi tidsplanen for jeres opstart. Priserne finder I på prissiden.